Minder

af Ole Henry Kristensen, 1995.

Forord

En dag, hvor Ane og hendes far sad i stuen, og han fortalte om gamle dage, foreslog hun, at han indtalte det på bånd. Det kunne der ikke blive tale om.

Men en dag kom han i stedet med dette skrift – sirligt skrevet i hånden. Det slutter med et håb om, at slægten engang ude i fremtiden kan læse om, hvordan livet var, og hvordan det foregik i vores tid.

I dag er vi ikke mange tilbage, der kan læse skråskrift. Derfor er teksten, i tråd med hans ønske, blevet transskriberet og digitaliseret med henblik på at gøre den tilgængelig på internettet for en voksende efterslægt.

Klitmøller, 8. december 2025

Ane og Lars Olav