Forord
Minder
af Ole Henry Kristensen, 1995.
Forord
En dag Ane og hendes far sad i stuen, og han fortalte om gamle dage,
foreslog hun, at han indtalte det på bånd. Det kunne der ikke blive tale om.
Men en dag kom han i stedet med sine minder på skrift – sirligt skrevet i hånden. De slutter med dette ønske:
"Nu vil jeg slutte med en kærlig hilsen. Først og fremmest til jer syv [børn], men ellers også til alle efterkommere, så langt ud i fremtiden, som det nu kan nå."
Dét ønske er faciliteret. Erindringerne kan nu nå så bredt og så langt ud i fremtiden, som nogen måtte ønske at læse dem. Om det kan fange efterkommernes interesse, er en ganske anden sag.
Men en dag kom han i stedet med sine minder på skrift – sirligt skrevet i hånden. De slutter med dette ønske:
"Nu vil jeg slutte med en kærlig hilsen. Først og fremmest til jer syv [børn], men ellers også til alle efterkommere, så langt ud i fremtiden, som det nu kan nå."
Dét ønske er faciliteret. Erindringerne kan nu nå så bredt og så langt ud i fremtiden, som nogen måtte ønske at læse dem. Om det kan fange efterkommernes interesse, er en ganske anden sag.
Klitmøller, 8. december 2025
Ane og Lars Olav
Indholdsfortegnelse:
Kommentarer
Send en kommentar